Moskusjagt - Nordre Isortoq nord for Sisimiut
Torsdag den 1. august 2013
Mette Sofie ringede kl. 7.30 at vi skulle afsted kl. 9, vi skulle have været afsted dagen før, men vejret var ikke til det, der var store hvide topper ude på havet.
Efter en hurtig morgenmåltid og 1 kop kaffe fik vi pakket de sidste ting til turen.
Bo havde tanket båden op, så vi skulle blot have tingene kørt ned til båden -hihi, det er utrolig hvor meget man får pakket ned :-)
Ca. 9.15 sejlede vi endelig, vejret var ikke helt perfekt, overskyet og der nogle irriterende drønninger.
Mette Sofie og hendes mand Karl Peter, og deres nabo Ulrik, så er vi klar til afgang.. |
Vi sejer ind i en lille bugt og mændene tager op og kigger efter store sorte dyr med langt hår - hihi...
Mændene gik i land for at kigge efter dyr, men der var ingen... |
Imens sidder Mette og jeg og får os en lille kop kaffe og hyggesnakker - mens vi venter.
Mette og jeg småhygger med en kop kaffe mens vi passer på bådene og venter på vores mænd |
Vandet er noget roligere her inde i Isortoq fjorden, sejler omkring 22 knob bagefter Nuugoq, Mette og Karl Peter´s båd.
Isortoq fjorden, der er bare så fantastisk smuk, så man tror det er løgn :-) |
Overskyet - nemlig alligevel så smukt :-) |
Vandet er helt lyseblåt, hvilket skyldes mudderet som kommer inde fra eleven i bunden af Isortoq, og forud er der fantastiske høje flotte fjelde.
Så smukt, at det snart ikke kan beskrives med ord... |
Vi gør stop næsten i bunden af Nordre Isortoq og får vores frokost og en kop kaffe.
Frokostpause :-) |
Farmand er også blevet sulten :-) |
Havblik og der er bare så flot herinde i Isortoq fjorden.. |
Der er total havblik og fjeldene rundt omkring os er gude smukke. Man bliver helt betaget af dem, et utrolig smukt landskab :-)
Vi sejlede langs fjeldkanten og efter vores frokost pause sejlede vi tilbage også langs kanten.
Der kigges efter moskus.. |
Det kan ikke blive smukkere... |
De kaldte os over radioen og spurgte om vi havde set dem, og det havde vi, så sejlede vi langsomt over til dem.
Da vi nåede derover ankede vi og gjorde klar til at ro i land. Hold da helt op, hvor er det bare spændende, jeg vidste snart ikke hvad jeg skulle og hvad vi skulle tage med. Bo grinte af mig og spurgte om jeg var spændt - om jeg var, mine ben rystede helt og jeg var helt op og køre.
Jeg har heller ikke være på moskusjagt før :-) så det var nyt og utrolig spændende.
Nuugoq og Jennifer Ann |
Mette er klar til at nedlægge dyr med hendes nye riffel :-) |
Vi gik alle sammen op mod det sted vi havde set moskusoksene, jorden var blød og det var sku´ hårdt at gå op, og adrenalinen pumpede i blodet på os :-)
Da vi nåede op, måske mellem 50 - 100 m kunne vi fra en lille fjeld se at dyrene havde lagt sig, en ko græssede og de reagerede næsten ikke, da de så, de begyndte langtsom at gå væk fra os.
Der blev besluttede hvem der skulle skyde hvilken dyr og så gik jagten i gang.
Moskusoksene begyndte at gå væk...
|
Ja, kvinder kan skam også nedlægge dyr - sådan Mette :-) |
Lille mor her har travlt, det er sku´da sjovt :-) og hårdt for ryggen.. |
Så bliver dyret pudset lidt af .... |
Hovedet skulle med hjem, så vi har hornene til pynt :-) |
Tiltrængt pause efter det hårde arbejde - han kan det pis :-) er det ikke sådan man siger :-) |
Jeg med min dårlige ryg måtte kun bære rifler, rygsæk og moskusshovedet ned til båden.
Mette er klar til at gå ned med bagkøllerne.. |
Da dagens fangst er i båd sejler vi hjemad omkring 19 tiden, tilfredse og glad for at vores jagt endte godt.
Hvem havde troet, at vi kom hjem samme dag som vi sejlede ud :-)
Det kan man vist kalde held :-)
Mens vi ordnede dyrene kom der flere både til, men de måtte sejle videre og vi talte om, at det godt nok var heldigt at vi var kommet først ind i fjorden.
Hjemturen - først ud af Isortoq fjorden var stille og rolig, men da vi kom ud af fjorden var der dønninger, sådan at alt igen faldt ned, men jeg er trygt i vores båd og Bo har et godt tag på styrtøjet og er en rigtig dygtig styrmand :-) så vi er i gode hænder med Bo bag styret :-)
Med dønningerne var der også tåge, men Mette´s mand er stedkendt, så vi nåede hurtig hjem omkring 20.30 tiden.
Stor tak til Mette og Karl Peter for at sejle med dem på moskusjagt...
Hej. Mamassappuuut. Maani ajunngilagut tamatta, meeqqat aamma sungiussilerput. Aleqap atuarfini nuannareqaa, Franki pikkorissiartuinnarpoq meeqqerivittaamini.
SvarSletAjunngikkisi